
DIVISIONSSTATUS 2020




…..
Veteranholdet i 3. Division
Holdet har her i weekenden spillet de sidste 2 turneringskampe, begge spillet på neutral bane i Sebber Kloster. Der var lagt op til noget af et brag i lørdagens kamp mod Frederikshavn, hvor begge hold med en sejr kunne sikre sig oprykning til 2. Division. Trods mange tætte matcher og spænding undervejs lykkedes det kun for Holstebroholdet, at vinde en enkelt match og måtte erkende, at man bare mødte en stærkere modstander.
Søndagens kamp mod Harre Vig var således uden betydning for oprykning, men holdet viste stor moral og kunne trække sig tilbage med sejre i samtlige matcher. Holstebroholdet sluttede hermed på en flot 2. plads i puljen.
Holdets stamspillere har været: Nancy Sørensen, Jytte Engholm, Peder Johansen, Finn Ruby, Khalil Dbouk, Harry Christensen og Kristian Espersen. Herudover har holdet fået hjælp af Else Marie Henriksen, Else Skovdal og Anders Kjær.
Kristian Espersen, holdkaptajn