skip to Main Content
Louis Nielsen Og Holstebro Golfklub Fortsætter Samarbejdet

Louis Nielsen og Holstebro Golfklub fortsætter samarbejdet

Louis Nielsen i Holstebro og Holstebro Golfklub fortsætter samarbejdet for 4. år i træk. Den lokale optiker er blevet Premium Plus Partner, hvilket betyder at medlemmer af Holstebro Golfklub og deres familier kan få hele 30 % på hele brillen i Louis Nielsens to butikker i Holstebro. Laver du hole-in-one, står Louis Nielsen klar med en gratis brille

 

”Sku’ ha’ gået til Louis Nielsen”, lyder sloganet fra Danmarks største optikerkæde. Og det har Holstebro Golfklub i den grad lyttet til. For 4. år i træk samarbejder den lokale golfklub nemlig med den lokale optiker, byens Louis Nielsen. Louis Nielsen i Holstebro er således blevet Premium Plus Partner i golfklubben, hvilket betyder, at butikkens indehavere, Ane Simone Hansen, Christian Larsen og Torben Doktor støtter klubben økonomisk med henblik på at bevare de gode golfbaner og generelle golffaciliteter, der findes i Holstebro.

 

– Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med Holstebro Golfklub, og vi ønsker at bevare de gode golfbaner og faciliteter i Storådalen og Råsted, som klubben råder over, så medlemmerne kan få den bedste oplevelse hver gang, fortæller Torben Doktor, der er medindehaver af de to Louis Nielsen-butikker i Holstebro. Sammen med Ane Simone Hansen og Christian Larsen ejer han Louis Nielsen i Nørregade 20 og Louis Nielsen i Bilka Holstebro.

 

Stor rabat til golfspillere og deres familier

Samarbejdet mellem Louis Nielsen og Holstebro Golfklub betyder, at medlemmer af golfklubben og deres familier kan få 30 % på hele brillen. Det gælder både butikken i Nørregade og butikken i Bilka Holstebro – medbring blot dit dgukort eller bag-mærke. Tilbuddet er gældende på briller, solbriller – dog ikke kontaktlinser. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud.

 

– Vi glæder os til at se en masse golfspillere i butikken sammen med deres familier. 30 % er en markant rabat, der kan give besparelser på over 2.000 kr., fortæller Christian Larsen og smiler.

 

Udvikler specielle golfbriller

Louis Nielsen i Holstebro har specialiseret sig i netop briller og glas til golfspillere, og Torben Doktor og butikkernes øvrige medarbejdere har allerede udstyret flere lokale golfspillere med de specialedesignede briller. Glasset udformes simpelthen på en måde, som gør, at golfbolden er nemmere at se, når den skal slås ud af tee-stedet.

 

– Vi har længe arbejdet på at udvikle de perfekte golfbriller, og vi får god feedback fra de golfspillere, der bruger dem. Vi optimerer simpelthen glassets opbygning og afstandsfelt, så det er optimalt til golf, hvor man har brug for at kunne se bolden skarpt, når man skyder den ud fra tee-stedet og samtidig spotte den, når den flyver af sted efter et godt slag, fortæller Ane Simone Hansen og fortsætter.

 

– I modsætning til din glidende overgangsbrille, er vores golfbrille optimeret til de afstande, du har brug for til dit golfspil. Samtidig arbejder vi med kontrasten i glasset, der gør golfbolden endnu mere synlig, fortæller hun.

 

Hole-in-one udløser gratis brille

Som medlem af Holstebro Golfklub, kan du få et par gratis briller. Det får du nemlig, hvis du er så dygtig at lave hole-in-one på et af hullerne i Holstebro Golfklub, så står Louis Nielsen klar med et par gratis briller.

 

– Det skal fejres ekstra stort, når det lykkes et af vores medlemmer i klubben at lave hole-in-one. Derfor giver vi et par briller kvit og frit og med frit valg i hele butikken, fortæller Torben Doktor.

 

Ane Simone Hansen, Christian Larsen og Torben Doktor er glade for samarbejdet med Holstebro Golfklub, og håber at se en masse golfspillere og deres familier i butikkerne i Nørregade og Bilka Holstebro.

 

– Vi står klar med råd og vejledning og selvfølgelig også klar til at lave en grundig synstest med sundhedstjek, så vi sikrer, at synet er helt optimalt til golf, fortæller Torben Doktor.

 

Vi ser frem til endnu 18 gode måneder, med Holstebro Golfklub, og vil gerne takke for det gode samarbejde der har været de seneste år, siger trioen i munden på hinanden.

Back To Top