skip to Main Content

RESULTATER FRA DIVISIONSWEEKENDEN.

Det er tid til at gøre status efter en lang divisionsweekend med kampe både lørdag og søndag, hvor der er leveret flotte resultater af flere af holdene.
2. DIV. HERRER
Holdet vinder både lørdag og søndag og skal dermed i august spille afgørende kamp om 1. pladsen mod Ikast, som ligeledes har vundet begge weekendens kampe. Lørdag blev Randers besejret 10-8 og søndag gik det ud over Viborg, som blev slået 13-5. Begge dage var holdet bagud 4-2 til middag, men stærkt spil i eftermiddagens singler vendte matcherne til sejr. Godt gået af alle mand 👍🏻
3. DIV. DAMER
Damerne kom ligeledes perfekt ud af weekendens kampe med 4 point efter 2 sejre og skal ligeledes i den sidste kamp i august i direkte duel om 1. pladsen mod Lyngbygaard. Lørdag blev Aalborg slået 7-2 og søndag var det Struer som blev slået 7-2. Stærkt spillet af pigerne 🏌️‍♀️👌🏻
3. DIV. HERRER
For holdet i 3. division blev det en tung weekend med en hård skæbne pga. den afkortede sæson. Holdet taber begge dage knebent 7-5 og de øvrige resultater i puljen gik samtidig ikke vores vej og det betyder desværre, at holdet må en tur ned i 4. division uanset resultatet af sidste kamp i august. Lørdag taber holdet 7-5 til Trehøje og søndag 7-5 til Struer.
KVAL 1. HERRER
Holdet er klar oprykningsspil efter sejre både lørdag og søndag og holdet kan ikke hentes på 1. pladsen. Lørdag vinder de 9-3 over Lemvig og søndag vinder de 8-4 over Struer. Stort tillykke til hele holdet 🏆💪🏻
KVAL 2. HERRER
Holdet kommer ud af weekenden med 2 point efter sejr over Tange Sø lørdag på 6 1/2 – 5 1/2, mens de søndag desværre tabte til
Hobro med 1 1/2 – 10 1/2.
Alt i alt en super weekend, hvor vi stadig har 3 hold i spil til oprykning 🇩🇰🇩🇰
På billederne herunder er der vinder foto af herrerne efter lørdagens sejr over Randers, der er billede af de vindende piger samt af kval. herrerne, som er klar til oprykningsspil.
Back To Top