skip to Main Content
Tilmeld Dig World Amateur Golfers Championship Nu På Søndag I Storådalen.

Tilmeld dig World Amateur Golfers Championship nu på søndag i Storådalen.

Turneringsinformation

Hvem kan deltage
Alle der er medlem af en klub under Dansk Golf Union (el. tilsv. udenlandsk) og har max. hcp. 25,4 (Eller højere, men skal så spille fra 25,4 på dagen). Deltagerne skal være fyldt 18 år senest d. 31. december 2018. Det er muligt at deltage på flere baner.

Turneringsform
Turneringsformen er individuel slagspil. Dog kan man max. score +5 på et enkelt hul (brutto), d.v.s. man kan max. score en 8’er på et par 3 hul, en 9’er på et par fire og en 10’er på et par 5. Det er de samme regler som verdensfinalen afvikles efter. Der spilles i fem rækker: 0-5,4; 5,5-10,4; 10,5-15,4; 15,5-20,4 og 20,5-25,4.

Hyggeligt samvær
Turneringerne afvikles fortrinsvis som gunstart. Der indgår ingen forplejning udover, hvad der måtte findes i startposen, men vi kan sørge for, at det er muligt at bestille morgenmad, og restauranten skal nok stå klar med et lækkert tilbud, når I kommer ind fra runden.

Præmier
Vinderen af hver række går videre til Landsfinalen og derudover er der andre flotte præmier uanset række. Bl.a. til nærmest pinden, vin fra Laudrup Vin og Gastronomi og lækre ting fra ZONE. Vinderen af hver række går videre til Landsfinalen på Royal Oak d. 9. september.

Landsfinalen
Vinderen af hver af de fem rækker i de indledende turneringer går videre til Landsfinalen på Royal Oak d. 9. september. Der betales ikke turneringsfee eller green fee i landsfinalen.

Finale
Vinderen af hver af de 5 rækker i Landsfinalen udgør det danske landshold på Borneo, Malaysia. Finalen på Borneo afholdes over 8 dage med 6 runder golf, ophold på det femstjernet hotel, caddies og buggy på banerne, frokost på banerne, og næsten alle middage. Finaledeltagerne får udover ovenstående dækket flyrejsen.

Deltagerpris 
Prisen for at deltage er: kr. 350. Hver deltager modtager tre bolde fra Titleist i startgave.

Derudover skal hver deltager evt. afregne green fee i den pågældende klub på dagen. Medlemmer skal ikke betale green fee, ligesom evt. aftaler bliver respekteret, f.eks. DGU’s fritspilskort, naboaftaler osv. Som regel vil der også være et attraktivt greenfee tilbud på dagen (kr. 250 – 425 pr. bane).

Tilmeld dig her: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=1832959

Back To Top